Hvordan laver man håndlavet keramik?

Hvordan laver man håndlavet keramik?

Hele Danmark er blevet forelsket i håndlavet keramik. Det kan vi både mærke på vores lager, hvor vi har travlt med at pakke og sende vores smukke keramik hver eneste dag.

Men det kan også mærkes på Instagram. Flere og flere starter deres eget keramik værksted hver eneste dag - det er fantastisk.

Se f.eks. vores keramikeres smukke keramik lige her.

Men hvordan bliver en brun klump ler, til et smukt mesterværk som f.eks. en keramik skål, tallerken eller krus? Jo, det er lige præcis det vi vil prøve at forklare lige her.

De forskellige teknikker til at lave håndlavet keramik

Der er en række forskellige teknikker som kan anvendes til at lave keramik. Alt efter hvor meget tid man vil lægge i kunsten at forme keramik, kan man vælge og vrage i de forskellige metoder.

Helt grundlæggende, fungere det ved at man former en klump vådt ler til enten en skål, vase, kop eller noget helt fjerde! Efter leret har tørret, bliver det bagt ved MEGET høj temperatur i en stor industriel ovn. (Man kan dog også bruge mindre keramik ovne, der er væsentlig billigere).

På et overfladisk niveau, er processen langt hen ad vejen den samme, når de dygtigste keramikere og kunstnere skaber deres utroligt smukke værker. Vi kommer dog til at introducere dig til et par forskellige teknikker herunder.

Mangler du inspiration, kan du prøve at søge efter #keramik på instagram, og gå på opdagelse der. Der er SÅ mange helt vildt dygtige keramikere derude. Her kan du f.eks. se et par af vores yndlingskopper fra Sabella.

Først gives leret form

Som sagt, kan man lave håndlavet keramik på mange forskellige måder.

Hvis du har en klar ide om hvordan dit keramik skal se ud når du er færdig med at forme det, kan det være med til at bestemme hvilken metode der er mest velegnet til lige netop dit håndlavede keramik.

Som eksempel kan keramik formes med pladeteknik, drejes op (som du nok har set i klassikeren Ghost), pølses op eller modelleres. De førnævnte metoder er nogle af de mest udbredte teknikker til at lave håndlavet keramik til eget brug, eller hvis man vil lave keramik på hobbyplan.

Hvis man vil lave MEGET keramik, så man kan sælge på messer, til andre virksomheder, eller til restauranter osv. er det mere udbredt at inddreje, overdreje og støbe leret.

I den her artikel vil vi dog kun snakke om de metoder du kan anvende hvis du vil lave håndlavet keramik til eget forbrug. 

Rundt & symmetrisk keramik

Det første de fleste tænker på, når de tænker på håndlavet keramik, er de runde og symmetriske ting, som kan findes ved mange af dine lokale keramikere. Det kan f.eks. være keramikskåle, krus, vaser, tallerkener, kopper osv.

Det er også primært rundt keramik, der er blevet hånddrejet du kan finde her i vores keramikunivers.

De runde former, er af natur, oplagte at dreje på en drejeskive. Sådan en drejeskive drives ved at keramikeren tramper på en fodplade, der holder skiven i gang. Hvis man er lidt mere moderne, kan man tage en elektrisk drejeskive i brug, hvor hastigheden af skiven kan kontrolleres ved hjælp af en speeder.

Hvordan drejer man keramik?

Først skal du vurdere hvor mange gram ler du skal bruge til dit keramik. Hvis det f.eks. er et tekrus, bruges der ofte omkring 150-200 gram, hvorimod hvis du vil dreje et fad eller en vase, skal du nærmere bruge 500-1000 gram.

Derefter skære du din klump af ler til, og afvejer på din vægt, til du rammer den ønskede vægt. Leret placeres så midt på skiven, og gøres fugtigt. Inden du begynder at give leret nogen form, skal det først centreres. Det betyder at du skal sætte drejeskiven i gang, og med dine hænder, prøve at centrere leret, imens du giver den samme form som en hockey puck.

Du ved at dit ler er centreret på drejeskiven når den fremstår som en helt ensartet form midt på skiven, og når skiven drejer, slingre det ikke fra side til side.

Efter leret er blevet centreret på drejeskiven, presses der et hul i midten af din hockey puck, og leret trækkes op eller ud, alt efter hvilket håndlavet keramik du vil lave.

Det er vigtigt at leret holdes vådt mens det drejes, og at du forsøger at give leret omtrent samme tykkelse over alt, så det ikke går i stykker under brændingen.

Keramik med kanter - Pladeteknik

Hvis det derimod er keramik med kanter du vil lave, som altså ikke er symmetrisk, kan du håndlave det med pladeteknik.

Pladeteknik er en fremstillingsmetode, hvor leret rulles ud til ensartede flade plader, der efterfølgende samles til den form du ønsker dit håndlavede keramik skal have.

Du sætter dine plader af ler sammen ved at lave ridser i lerets overflade, hvor pladerne skal samles, og påfører områderne med en blanding af vand og ler, der i keramiker-munde kaldes for slikker. Når din blanding er påført de ridsede områder på planerne, kan de presses sammen, og samlingerne kan udlignes med fingrene.

Hvis du ikke vil ud og investere i professionelt keramik grej, kan ridserne laves ved hjælp af en gaffel fra køkkenskuffen. Mere skal der ikke til.

Keramik med organiske former - Modellering

Hvis du hverken vil lave rund og symmetrisk eller kantet keramik, kan keramikken modelleres op. Ved modellering vælger de fleste at anvende pølseteknik, men der er flere forskellige indgangsvinkler til at lave keramik i organiske former.

Ved pølseteknik, starter man ved at rulle sit ler i aflange pølser, som hvis du skulle lave pebernødder. Ler-pølserne lægges derefter oven på hinanden, presses sammen, og glattes ud, indtil du kommer frem til din ønskede form på fit håndlavede keramik.

Hvis pølseteknik ikke fungere for dig, kan du også skabe organiske former i keramik, ved at starte med en form for pladeteknik, hvorefter formen bearbejdes, til for eksempel en vase eller krukke med et organisk udtryk.

Sidst men ikke mindst, kan du også anvende en drejet form, og bearbejde denne til den får din ønskede form. Ofte vil det være nemmere at modellere videre på en drejet form, end at starte modelleringen helt fra bunden.

Så skal keramikken brændes

Når din håndlavede keramik krukke, vase, skål, krus, kop eller tallerken har den helt rigtige form, skal den først tørre. Her er det meget vigtigt at leret er helt tørt, inden det sættes til brænding, da vand i leret ellers kan få dit keramik til at revne under brændingen. Når keramikken ikke længere er fugtig fra formningen, brændes den første gang i en keramik ovn. 

Du kan altså ikke bare bruge din egen ovn, til at brænde dit keramik. Keramik skal nemlig brændes - ikke bages.

Ved første brænding, bliver keramikken typisk brændt ved over 900 grader. Den præcise temperatur afhænger dig af hvilken type ler der er brugt, og hvor stort dit håndlavede keramik emne er.

Fra første brænding bliver din keramik hård, men stadig meget skrøbelig og porøs.

Den forglødte keramik glaseres

Når den første brænding forhåbentlig vis er veloverstået, skal keramikken glaseres. Der er her du virkelig har mulighed for at give keramikken dit personlige udtryk og være kreativ.

Der er mange forskellige måder og stilarter der kan anvendes når du glaserer keramik. Vores keramiker Heidi Vang glaserer typisk med et enkelt lag glasur, der giver den individuelle keramik rig mulighed for at skinne igennem, og vise hvor smuk den er.

Hvorimod vores keramiker Sabella altid bruger mindst 2 forskellige glasurer, og leger kreativt med de forskellige udtryk, som blandingen af de smukke glasurer kan give keramikken.

Keramikglasur er lavet af en række forskellige mineraler og stenarter. Der er nogle keramikere der endda udvikler deres egne keramikglasurer, så det matcher den temperatur de brænder ved, og den design keramikeren gerne vil skabe.

keramikglasuren blandes først op i vand, hvorefter den påføres de dit forglødte keramik. Der er et væld af forskellige teknikker til at glasere keramik. Du kan blandt andet hælde glasuren over dit keramik med en kop, dyppe dit keramik i en spand med glasuren eller sprøjte glasuren på dit håndlavede keramik.

Når glasuren er tørret, skal keramikken i ovnen og brændes igen, hvor temperaturen er bestemt af den type ler du har anvendt.

Lertøjsler smelter hvis det bliver brændt ved lige så høj varme som stentøjsler og porcelæn, så det er vigtigt at du holder de forskellige ler typer adskilt, og ved hvilken ler du arbejde med.

Glasurbrændingen er en proces der varer flere timer, og keramikovnen skal være helt afkølet før du kan tage dine færdige keramik kopper, krus, tallerkener eller vaser ud.

Tilbage til blog